Forfatterbesøg på Nyager skole i Rødovre en snusket februar fredag.

To 4. klasser på Nyager skole i Rødovre havde læst Ivalus sommer og arbejdet med emnet Grønland. De havde været rundt de almene danskfaglige elementer men var også kommet omkring forholdet til dyr og natur, alkoholisme, venskaber og meget mere. De var virkelig engagerede og lydhøre og meget spørgelystne. De var med på alt jeg satte i gang: en stoleleg, en skriveøvelse, der krævede dyb koncentration og de var meget nysgerrige på mine egne oplevelser i Grønland. 

Forfatterbesøg på Ullerup Bæk skole.

Først et besøg i 3. klasse - som jeg glemte at få fotos af - og så et besøg hos de to 5. klasser. Begge steder havde jeg to lektioner til rådighed. Det kneb med tiden, da eleverne i alle tre klasser var utroligt spørgelystne og nysgerrige. En kæmpe fornøjelse.

Eleverne i femte årgang er sat i gang med en skriveøvelse, der skal illudere den måde jeg selv arbejder på: En ide der tager form, en skriveplan og bevidst brug af "rekvisitter" og bestemte replikker, der indgår som en del af problemet og af løsningen. De var dybt koncentrerede og skrev på livet løs. 

Jeg havde lavet en kort indledning, de skulle skrive videre på. Der lå indbygget et potentielt problem, som de kunne gribe og videreudvikle. Mange valgte dog at skabe deres egen konflikt i historien, hvilket jeg også havde lagt op til. 

forfatterbesøg, Ivalus sommer, Tåler frost, Sjælefred, kampånd

Forinden skriveriet hvade jeg fortalt om Ivalus sommers tilblivelse, det at være forfatter, om at være i Grønland, om at holde skrivepause på næsten 10 år og om at komme i gang igen. De stillede mange spørgsmål til det at skrive, men også til selve historiens indhold. Hvorfor havde jeg f.eks. ladet Naajas mor have et alkoholproblem? Klasselæreren fortalte bagefter, at det faktum havde optaget dem meget. De var også blevet meget berørt af at pigerne tager afstand til hinanden, da det viser sig at Naaja skal flytte til Danamark. De var ret interesserede i at høre, hvordan det gik Naaja i Danmark. Så klasselæreren var gået i gang med at læse Tåler frost højt.

Jeg bliver altid overrasket og glad, når børn tager historien til sig. Det er jo en gammel sag fra 2003, og at den stadig rammer børn i 2016, er en stor glæde og tilfredsstillelse. Tænk, at ens historier når ud og bliver fordøjet...

Tak for et godt sammenspil!

Undervisningforløb i bogen Tåler frost i 5. klasse, Ørstedskolen.

Leg og faglighed.

Undervisningen forløb over 13 dansklektioner fordelt på 5 dage. Hele bogen blev læst højt pånær 6 udvalgte kapitler, der blev genfortalt, grundet tidsmangel. Der blev hver gang lagt vægt på forskellige danskfaglige aktiviteter med fokus på leg, personkarakteristik, komposition, tema og boganmeldelse. Aktiviteterne var baseret på Cooperative Learnings principper og valgt ud fra at eleverne skulle vidensdele og have bevægelse ind i hverdagen. Udover højtlæsning og frit-fra-leveren-snak blev der arbejdet med personkarakteristik over flere gange, da personerne i bogen udvikler sig undervejs. Der blev lavet Ouiz-og-byt (Cooperative Learning-struktur) i spørgsmål til teksten. Der blev arbejdet med kompositionen ud fra berettermodellen. Der blev leget en leg, der i bogen udvikler sig uheldigt, men i 5.a kun var en succes og blev ønsket igen. Eleverne arbejdede også med spørgsmål ved seks stationer, der var forberedende til boganmeldelsen.

Der blev også tid til en forfatter-spørgetime hos parallelklassen, der også havde læst "Ivalus sommer" sidste år.

Udvalgte fotos fra forløbet kan ses under "Illustrationer" side 2.

 

Uno-leg

Hver person sidder på en stol med ryggen ind mod midten af cirklen. Alle får et uno-kort og skal huske farven. Kortene samles ind igen. Kortene vendes et efter et og farven siges højt, af den der styrer legen. Når man hører sin farve nævnt, skal man rykke plads til højre. Sidder der en på stolen, sætter man sig på skødet af vedkommende. Har man selv en (eller flere) siddende på skødet må man vente med at rykke, til de er rykket væk. Legen slutter, når en af deltagerne er kommet tilbage til sin egen (tomme) plads.

Quiz-og-byt

Alle får hver et spørgsmål til teksten på en lille seddel. Man finder en makker ved at række en arm i vejret. Den ene stiller sit spørgsmål til den anden, som svarer så godt han/hun kan. Så stiller den anden sit spørgsmål til den første, som svarer. Herefter bytter de sedler og finder en ny makker.

Lærer og elever siger om bogen:

Juni 2014.

Dansk- og klasselærer i 5A på Ørkildsskolen i Svendborg, Helle Kromann skrev efter forløbet:

Hej Mette

Tusind tak for forløbet med din fantastiske bog.
Du ville have mig til at skrive lidt om hvordan klassen modtog bogen.
 
Jeg oplevede en klasse som var meget interesseret og lyttende til romanen "Tåler frost".
Især sproget ramte plet for lige den aldersgruppe 5. kl., det var de meget fascineret af. De synes du har et godt og nuanceret hverdagssprog som de rigtig godt kunne lide. Det tiltaler klassen at du også bevæger dig lidt på kanten af hvordan sproget ellers  er i klasseundervisningen. Der bandes lidt og det synes de godt om. Det med at komme lidt ud i det forbudte område.
De nævner også den direkte tale, som der er meget af i romanen, den falder godt ind og de føler de er meget tæt på personerne. Der er mange muligheder for identificere sig, da vi kommer tæt på mange personer. Det er også godt.
Romanen skal have mange stjerner, da de virkelig elskede den og de både drenge og piger. En roman som er god for både drenge og piger. Det er en meget tidssvarende og et lidt afslappende indhold. Et indhold som mange halvstore børn kan nikke genkendende til.
Vi håber virkelig du kommer igennem med den, da den fortjener det. Og så håber vi på en ny 3. bog.
Held og lykke med den og undskyld der gik lidt tid. Jeg har haft travlt.
 
mvh Helle og 5.A
 

Klassen var fremragende lyttere og medaktører i de aktiviteter, jeg satte i gang. Deres respons i boganmeldelserne var bl.a:

- "Jeg lever mig helt ind i bogen, fordi jeg synes den passer godt til mit liv f.eks. S, P eller K" (Kasper)

- "Sproget i bogen er godt, fordi at det er sådan mennesker taler. Det er naturligt at komme til at bande lidt. Det kan jeg godt lide, at sproget kommer naturligt frem... Jeg synes at bogen er god og sjov. Man kan fornemme stemningerne og det er godt. Beskrivelserne er også rigtig gode. Inde i mit hovede kører der en indre film når jeg læser (hører) bogen" (Simon)

- "Det var nemt at forstå hvordan hovedpersonen havde det, så man kunne godt forestille sig hvis det var en selv" (Marie A.)

- "Jeg kan rigtig godt lide bogen. Hvis der skulle gøres noget andet ved bogen, synes jeg godt den måtte have været lidt længere. Ellers kan jeg rigtig godt lide den fordi der sker så meget og det alt sammen løser sig" (Marie L.)

- Jeg synes bogen er mega-god og den passer lige til mig. Jeg synes bogen er god fordi Mette er god til at uddybe tingene i bogen og fordi, det der sker i bogen sker også for os." (Johann)

 

Se fotos under "Illustrationer" side 2.

1 comment(s)

Skriv din kommentar:

Hide
Written by

Forfatterbesøg

 

4. klasse på Bøgebjerskolen have besøg i fire lektioner hvor den stod på skrivekursus.

Her instrueres i en øvelse, der skal skærpe elevernes opmærkomhed på omgivelserne, med det formål at træne deres evne til at iagtage og beskrive verden omkring dem.

Til stor morskab for alle.

Og så skrives der intenst

Dansklærer Eva Østergaard fra Bøgebjergskolen, Vester Åby skrev efterfølgende:

"Mette gennemførte et forløb bygget op omkring bogen ”Ivalus sommer”.

Hun havde forberedt et meget udførligt program, hvor hun startede med at fortælle eleverne, hvilke faglige mål, hun havde for forløbet. Disse var meget enkle, og for børnene forståelige, forventninger.

Derefter lavede de en leg, som skulle give eleverne en forståelse for, hvordan man kan bruge egne erfaringer, oplevelser og observationer i en skriveproces.

Selve skriveøvelserne var i begyndelsen korte og inspirerede af Mette oplæsning af udvalgte kapitler af bogen kombineret med deres egne erfaringer og oplevelser.

Dernæst lavede Mette en introduktion til disposition af en tekst, hvorefter hun læste et uddrag af bogen ”Tåler frost”. Dette skulle være indledningen til deres egen historie. Herefter skrev eleverne en længere historie, hvor de efterhånden fik foræret en rekvisit og replikker.

Forløbet sluttede med, at eleverne læste deres historier højt for klassen.

Hele forløbet var en meget positiv og givende oplevelse. Mette var meget velforberedt, hun var inspirerende og afslappet i situationen, og hun har en god fornemmelse af, hvad man kan forvente af alderstrinnet.

Efterfølgende gav eleverne udtryk for, at de havde haft en rigtig sjov dag.

Vi siger mange tak for en spændende formiddag!

Eva Østergaard"